Nyhedsbrev 21

 

 

                Gå-meditation   

            Velvære      Balance      Fred       Åndedrættet               

          Kropsbevidsthed       Ro       Nærvær       Vitalitet  

 

         At meditere er en øvelse i at være til stede i nuet!


G
å-meditation øger din opmærksomhed på dit åndedræt, skridtene og din rytme – og skaber på den måde indre samklang, ro og balance.

 

Glædelig sommer til dig – jeg håber, at du nyder det smukke sommervejr – får slappet af, ladet op og samlet ny energi.

 

Jeg har allerede haft 4 skønne ugers sommerferie. Første uge var jeg ved den svenske skærgård for at afslutte en Traume II uddannelse fra MOAIKU/Merete Holm Brantbjerg – en meget spændende uddannelse, hvor vi denne gang bl.a. arbejdede med ”dominans- og underkastelses-reaktioner” i forhold

til forskellige former for traumer.  Hvis du er interesseret i at høre nærmere om traumeterapi, er du velkommen til at kontakte mig. Efterfølgende har jeg tilbragt 12 dage på Island, hvor jeg også havde

nogle interessante oplevelser og nød det smukke land. Og så hjem til dette skønne sommervejr – bedre

kan det da ikke være J

 

Så nu er jeg igen klar med nye datoer for Gå-meditationen for juli, august og september – nemlig følgende onsdage: 7/7, 21/7, 4/8, 18/8, 25/8, 8/9 og 22/9.

 

Vi stater på onsdag d. 7/7 i Boserup Skov – hvor vi mødes kl. 19.00 og slutter 21.00! Derfor er tilmeldingsfristen senest kl. 18.00 om onsdagen! Hvis der ikke er mindst 3 tilmeldt kl. 18.00, aflyses

gå-meditationen den pågældende aften - skriv derfor dit tlf.nr., når du tilmelder dig - så jeg kan ringe

til dig, hvis det bliver aflyst! Temaet på onsdag vil være Flow! Udover at lukke ordet flow ind i din bevidsthed – er der ikke andet, du skal gøre/forberede!

 

OBS! Da der er tale om nye datoer, sender jeg til alle, som har ønsket at modtage mit generelle nyhedsbrev. Så hvis du fremover ønsker at modtage konkret information om de øvrige aftner med Gå-meditation, vil jeg bede dig returnere denne mail med besked om, at du ønsker konkret information om de andre gange (idet jeg sender ud fra gang til gang). Dette behøves du dog ikke gøre, hvis du allerede står på min mailliste for Gå-meditationen! Selvom du tilmelder dig maillisten for Gå-meditationen, er du ikke forpligtiget til at deltage hver gang – du tilmelder dig blot, når det passer dig. I denne omgang er der endvidere nogle rabatmuligheder, hvis man deltager mindst 4 gange (se nedenstående)!

 

Praktisk info!

 

* Vi mødes: kl. 19.00 ved den 1. Parkeringsplads ved Skovly, Boserupvej 78-88, når du kommer inde fra Roskilde (ligger over for rødt bjælkehus nr. 81). Der er et busstopsted "Boserup Skov" lige ved siden af - busrute 607 og 629 går der til.

 

*Tilmelding til onsdag d. 7/7 - senest kl. 18.00 onsdag: Returnere denne mail til mig med besked om, at du deltager onsdag d. 7/7 (eller send evt. sms med besked). Det vil sige, at du ikke behøves at give besked/melde fra, hvis du ikke ønsker at deltage (selvfølgelig med mindre du tidligere har tilmeldt dig!). Selvom du tidligere har givet mig besked om, at du ikke kommer på en bestemt dato, vil du alligevel modtage mail, idet jeg sender til hele mailgruppen på engang.

 

* Betal kontant på onsdag: Fra 18/8 kr. 75 pr. gang (dette er en rabat på kr. 25, da normalprisen er kr. 100).

 

* Klæd dig efter vejret: Godt fodtøj, evt. regntøj, tag varmt tøj med til pause/siddende/stående øvelser. Selv når det er regnvejr, er det skønt at gå - og kan endda sommetider forstærke det meditative flow - så lad dig ikke afskrække - vær åben for det naturen byder os!

 

* Medbring: Vand/the. Evt. en lille let pude/et tæppe i en plastpose (så det ikke bliver vådt/beskidt) til at sidde på. Det er dog ikke helt sikkert, vi skal bruge den, det afhænger af vejret! Det er bedst for dig ikke at bære noget i hænderne, så dine bevægelser er mere frie!

 

* Indhold: Gå-meditation med primært fokus på skridtene, åndedrættet og kroppen, pause samt andre små opmærksomhedsøvelser undervejs. Temaet på onsdag d. 7/7 vil være Flow.

 

Kom med ud og nyd naturen – samtidig med du tager vare på dig selv ved at stresse af, træne dit åndedræt, din kropsbevidsthed og din hvilen i dig selv!

 

Jeg glæder mig til at se dig.

 

Du er velkommen til at sende mailen videre til andre, som du tror kunne være interesseret!

 

OBS!!! Hvis du ikke længere ønsker at stå på maillisten for gå-meditation eller mit generelle nyhedsbrev, vil jeg bede dig sende mig en mail med besked om, at du ønsker at blive slettet (frem for evt. blot at blokere mine mails!) – så vil jeg med det samme slette dig! Skriv dog om det er maillisten for gå-meditation eller mit generelle nyhedsbrev, som du ønsker at blive slettet fra!

 

Jeg ønsker dig fortsat dejlig sommer J

 

Mange sommerhilsner
Susanne Laugesen

 

BodySource

BodySource

v/ Susanne Majgaard Laugesen

Bodynamic Krops- og Psykoterapeut

Mobil: 22 32 55 01

info@bodysource.dk

www.bodysource.dk

 

Nyhedsbrev udsendt den 4. juli 2010

 

til top

 

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev-arkiv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mind your body