Nyhedsbrev 27

 

Nyhedsbrev fra BodySource v/Susanne Laugesen januar 2012

Kære du som står på min mailliste!

Allerførst ønsker jeg dig et smukt og lykkebringende nytår.
Og håber, at du er kommet godt ind i det nye år.

 

Årsskiftet er noget særligt for mig. Refleksioner over mit liv, som f.eks.: Hvad giver mit liv mening?
Hvad ønsker jeg at give slip på og lade bag mig? Og ikke mindst hvad jeg ønsker at åbne op for og give liv og energi. Sandheden er dog, at vi hvert øjeblik har muligheden for at stoppe op – mærke efter og tage stilling til, om vi er glade og tilfreds med vores liv – og at gøre noget ved det.

 

Personlig udvikling, det at lære mig selv bedre at kende og at skabe kontakt til mine indre ressourcer – har altid optaget mig og fyldt en stor del af mit liv. Der har været forskellige temaer, som har fyldt mere eller mindre på forskellige tidspunkter af mit liv – og det har været og er fortsat – som en spændende ”rejse”. Det giver mig meget mening at være på denne ”rejse” – som både foregår på mit indre personlige plan – og samtidig på et fagligt udviklende plan, hvor jeg hele tiden henter ny inspiration, uddanner mig og bliver superviseret – hvor begge dele er afgørende for, at jeg også kan støtte klienter og kursister på deres ”rejse”.

 

Så når jeg arbejder som terapeut og underviser er mit ønske og min vision at støtte andre på deres ”rejse”
– og som i en periode har brug for støtte og en form for ”rejseledsager”
. Min spidskompetence er at
inddrage kroppens ressourcer – og at få din krop og dit sind til at samarbejde – så du får en oplevelse af at få adgang til flere af dine ressourcer og hele dig. Det kan f.eks. være i forhold til: stress-mestring, personlig udvikling på forskellige områder af dit liv, at styrke dit personlige fundament, at blive bedre til at sige til og fra
og stå ved dig selv, at bearbejde og heale chok og traumer, at bearbejde følelsesmæssige og/eller sociale problemer som f.eks. angst, krise, kontaktproblemer, sorg, depression – og i det hele taget at blive bedre til at tage vare på dig selv. Inden så længe sender jeg dato og information om et
foredrag, hvor jeg vil fortælle mere om min måde at arbejde på – samt om kroppens ressourcer og musklernes betydning
for personlig udvikling og stress-mestring.

 

På det faglige plan har jeg i efteråret taget en efteruddannelse som Stresscoach ved Bjarne Toftegård, som
er en af Danmarks meste erfarne
stresskonsulenter. Til foredraget ”Forebyg stress” i Lifeclub mandag d. 30. januar vil du få konkrete og praktiske råd til, hvordan du mindsker stress i hverdagen. Desuden vil jeg komme ind på kropsbevidsthedens betydning i forhold til at forebygge og tackle stres.
Læs mere om foredraget
her
.

 

Jeg er også godt i gang med at integrere de nye stress-redskaber/teknikker i min praksis med klienter. Og i februar har jeg et intro-tilbud på et individuelt stresscoaching-forløb over 10 gange (med start i februar). Læs mere om det individuelle stresscoacing-forløb her.

 

I marts afholder jeg endnu et foredrag om stress-mestring – med emnet ”Kropslig stressmestring”. Her vil jeg gå mere i dybden med, hvordan du kan lære at bruge din krops ressourcer til
både at forebygge, mestre og ”lande” stress. Jeg er pt. ved at skabe mulighed for, at dette foredrag kan blive fulgt op at et
undervisningsforløb på 5 aftner i marts og april, hvor du så får mulighed for at lære disse kropslige stress-mestrings-teknikker. Når jeg har datoerne på plads, sender jeg mere information ud om både foredraget og forløbet.

 

Lørdag d. 24. marts kl. 12.45-15.45 har jeg en Yoga-workshop i Lifeclub – så sæt allerede nu
kryds i kalenderen. Jeg sender nærmere information ud om yoga-workshoppen.

 

På min faglige udviklingsvej er jeg netop startet på en mindfulness-uddannelse, som jeg godt nok først er færdig med til oktober – men som jeg allerede oplever er meget nemt at integrere i mit nuværende arbejde,
da der bl.a. er meget fokus på yoga, meditation og ”bodyscan”, som er en kropslig nærværs-øvelse, som jeg
i forvejen bruger med mine klienter og kursister.  Og så handler mindfulness jo om at være til stede og nærværende i nuet, hvilket også forebygger og understøtter arbejdet med stress-mestring.

 

Så alt i alt oplever jeg, at der er en god sammenhæng  – og at der går en rød tråd gennem det – som jeg
tilbyder som terapeut og underviser – og de faglige kvalifikationer, som jeg har og løbende tilegner mig.

 

Foredrag, Workshops og kursusforløb til virksomheder, foreninger eller andre interesseret
Synes du, at din arbejdsplads har brug for et stress-foredrag, en stress-workshop eller et stress-forløb, så
tilbyder jeg at tage ud på din arbejdsplads. Det behøves dog ikke kun omhandle stress – temaerne kan f.eks.
i stedet være: ”Tag vare på dig selv – lyt til din krop og lad den støtte dig”, ”Styrk dit personlige fundament”, ”Brug din krops ressourcer”
– eller et andet relevant emne.

 

Kontakt:

Du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere information!

 

Jeg ser frem til at se dig til nogle af arrangementerne.

 

 

Venlig hilsen
Susanne Majgaard Laugesen

 

BodySource                                                                                                                     Mind your body!
v/Susanne Majgaard Laugesen
Bodynamic Krops- og Psykoterapeut

Traumeterapeut & Stresscoach
Mobil 22 32 55 01                                                                             
info@bodysource.dk

www.bodysource.dk 

 

Videresend gerne til andre interesseret i dit netværk!
Hvis du har modtaget denne mail fra anden person end mig, og du fremover er interesseret i at stå på min mail-liste, bedes du returnerer denne mail med et "ja,tak" i emne-feltet! Ønsker du derimod ikke fremover at modtage det, skriver du "nej,tak"!

 

Nyhedsbrev udsendt den 19. januar 2012

 

 

til top

 

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev-arkiv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mind your body