Fascial Flow® Forløb - Tirsdage kl. 18.00-20.00

10jan(jan 10)18:0014feb(feb 14)20:00Fascial Flow® Forløb - Tirsdage kl. 18.00-20.00(januar 10) 18:00 - (februar 14) 20:00 KategoriFascial Flow

Detaljer

Ønsker du at nære din Krop & Sjæl?

Så prøv Fascial Flow® som er blide og nærende bindevævsbevægelser! 

Fascial Flow® smidiggør bindevævet, vitaliserer kroppen, lindrer smerter, stimulerer sanseligheden og beroliger nervesystemet…..og rigtig meget mere end det!

Så giv dig selv muligheden for at fordybe dig i Fascial Flow's univers af forskellige bevægelser – og mærk og oplev selv virkningen i din krop og sjæl.  

Anette's oplevelse: "I en hverdag med mange krav og fokus på effektivitet og målbare præstationer kan Fascial Flow® varmt anbefales. Det er som et opbyggende frikvarter med mulighed for at mærke sig selv, finde ro og få fornyet energi."

Ja, så Fascial Flow® og bindevævsbevægelser gør en forskel – såvel fysisk, psykisk, mentalt og energimæssigt! Og der er masser af gode grunde til at starte på et til Fascial Flow® Forløb.

Jeg glæder mig til også at dele Fascial Flow® med DIG 😊

OBS! NYT Undervisningssted centralt i Roskilde lige over for Roskilde Station, med let adgang til tog og bus. Hyggeligt lokale med bjælker og loft til kip.

Desuden har jeg en Intro-workshop tirsdag 3/1-23 kl. 18-20, hvor du kan prøve Fascial Flow®. Hvis du overvejer at deltage på et forløb, vil jeg anbefale dig at deltage på den Intro-workshop først, da det kun er på den Intro-workshop, at jeg holder oplæg om Fascial Flow® og bindevævet, og derfor giver en god introduktion til Fascial Flow® bindevævsbevægelser.

Fascial Flow® er en levende bevægelsesform, som rummer en rigdom af forskellige bindevævsbevægelser – som både kan være blødgørende, styrkende, meditative, dynamiske, blide samt oplevelsesorienteret. Fascial Flow® giver bl.a. friere bevægelighed, styrket integritet – samt øget velvære, sanselighed og liv.

Forskningen og erfaringen viser at regelmæssig træning af bindevævet, kan få stivnet bindevæv til igen at blive væskefyldt, og dermed genvinde sin elasticitet og funktion.

Hvis du allerede har deltaget på Fascial Flow® Forløb – er det derfor en fordel at fortsætte din træning af bindevævet for at få optimal virkning. Præcis som man vedligeholder anden træning som eks. yoga, dans, svømning, fitness osv.  

Indhold på forløb af 6 gange:

  • Du vil prøve forskellige former for bindevævsbevægelser: "Strukturelle bevægelser", som bl.a. opbygger og styrker kropsholdning samt bevægelighed indefra. "Selvudforskende bevægelser", hvor jeg guider dig i gang, hvorefter du selv giver plads og liv til kroppens egne intuitive bevægelser, hvilket bl.a. afbalancerer nervesystemet.
  • I løbet af en session vil der være både "strukturelle bevægelser" og "selvudforskende bevægelser". For at øge (krops-)bevidstheden, virkningen og integrationen - kan man efter nogle af bevægelserne sætte få ord på det, som man mærker. Der vil også være et stille sammenhængende fordybende forløb med flere selvudforskende bevægelser uden deling af oplevelser, men hvor jeg selvfølgelig guider undervejs – og der vil også altid være mulighed for at spørge mig. Vi slutter med en fælles afrunding.
  • Forløbet giver dig mulighed for at prøve både flere forskellige Fascial Flow® bevægelser – og samtidig også prøve de samme bevægelser et par gange.
  • Du vil blive introduceret til forskellige principper, som er en form for opmærksomhed/bevidsthed som integreres sammen med bevægelserne.
  • Du kommer til at bruge flere forskellige redskaber – eks. sten, træstokke, forskellige bolde, elastikker, stole.
  • Der tages hele tiden udgangspunkt i egen krop og ressourcer – og der er god mulighed for at regulere og tilpasse bindevævsbevægelserne, hvis man har skader eller fysiske udfordringer.

Læs mere om Fascial Flow® her på www.bodysource.dk

Fascial Flow® er for dig, der f.eks.:

  • Ønsker øget velvære og sanselighed samt bedre kontakt til dig selv og din krop.
  • Har brug for at berolige nervesystemet og stress – samt at få ro i krop og hoved.
  • Ønsker friere bevægelighed, mere lethed og større mobilitet.
  • Har brug for at lindre fysisk smerte og/eller psykisk betingede spændinger.
  • Kan lide kreative, udforskende og nydelsesfuld bevægelse – uden præstationsfokus.

Læs et par tidligere deltageres oplevelse af Fascial Flow® og undervisningen

  • "Små, blide bevægelser, der blev udført i kort tid, gjorde en stor forskel i kvaliteten af ​​bevægelsen bagefter." Kathy
  • "Fascial Flow® er en genial måde at få en indre vibrerende smidighed. Tiden flyver og kroppen bliver glad af det." Sanne
  • "Plads til den enkelte, til at være den, man er; rum til at mærke liv og at kunne rumme, det der er." Elisabeth
  • ”Jeg føler mig set, når Susanne underviser. Dygtig menneskeligt og fagligt.” Eva

Det vil glæde mig også at dele Fascial Flow® med DIG 😊

Information & tilmelding

  • 6 tirsdage kl. 18.00-20.00: 10/1 + 17/1 + 24/1 + 31/1 + 7/2 + 14/2.
  • Pris: 1.350 kr. for hele forløbet af 6 gange.
  • Tilmelding via mail: Send mail til Susanne på info@bodysource.dk – og skriv også dit telefonnummer!
  • Betaling: Afvent mail (fra Susanne) med bekræftelse på, at der fortsat er plads og med betalingsinformationer. Du er så sikret din plads, når du har betalt efter "først-til-mølle-princippet"! Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail fra Susanne! Pengene refunderes ikke ved evt. afmelding/afbud!
  • OBS! NYT Undervisningssted i centrum af Roskilde: Behandlerfællesskabet, Jernbanegade 6B, 1. sal, 4000 Roskilde. Ligger lige over for Roskilde Station, med let adgang til tog og bus.
  • Rammer i forhold til Covid19:
    - Vi følger fortsat de retningslinjer, som er med til at begrænse smitten: Spritter/vasker hænder, hoster/nyser i ærmet, melder afbud hvis man har corona.
  • Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, sender Susanne dig mail med yderligere information om eks. påklædning, hvad du skal medbringe m.v.
  • Evt. spørgsmål til: Susanne tlf. 22 32 55 01.

Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv, din krop og sjæl gennem blide bevægelser?

Så er Fascial Flow® noget for dig – og jeg vil glæde mig til at dele Fascial Flow® med DIG 😊

Tidspunkt

Januar 10 (Tirsdag) 18:00 - Februar 14 (Tirsdag) 20:00

Der er lukket for kommentarer.


apartmentenvelopephone-handsetcrossmenuchevron-down
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram