Fascial Flow® Forløb eller Drop-In Torsdage kl. 16.00-18.00 i Roskilde

13jan(jan 13)16:0017feb(feb 17)18:00Fascial Flow® Forløb eller Drop-In Torsdage kl. 16.00-18.00 i Roskilde(januar 13) 16:00 - (februar 17) 18:00 KategoriFascial Flow

Detaljer

Jeg har et par ledige pladser på dette torsdagsforløb (13/1 – 17/2) - så du kan fortsat sikre dig en plads til de resterende 5 gange - eller deltage som Drop-In-deltager 😊

Det kræver dog tilmelding at deltage som ”Drop-In-deltager”! Du kan tilmelde dig, og betale for – flere sessioner på en gang – eller fra gang til gang – eller selvfølgelig hele forløbet, som startede torsdag 13/1. Se mere under "Information & tilmelding"!

Pladserne vil i første omgang blive tilbudt deltagere, som tidligere har prøvet Fascial Flow®! Hvis du ikke har prøvet Fascial Flow® før, men er nysgerrig og ønsker at fordybe dig i din krop, sjæl og dit bindevæv, så kontakt mig alligevel 😊

Som "Drop-In-deltager" kommer du til at følge det program, som er tilrettelagt for de deltagere, som følger hele forløbet. Der vil ikke være et bestemt tema pr. gang – du vil derimod få stimuleret det meste af kroppen, samt udføre nogle bevægelser til særlige dele af kroppen.

Ønsker du en krop med friere bevægelighed, sanselighed og et balanceret nervesystem?

Så prøv Fascial Flow® som er blide og nærende bindevævsbevægelser!  
Vinteren er godt i gang – og vores krop og sjæl har brug for nærvær, indre liv, fordybelse, sanselighed og kreativitet. Så kroppen kalder ligefrem på Fascial Flow® – for det er netop nogle af de kvaliteter og elementer, som Fascial Flow ® rummer og giver mulighed for.
Kalder det også på dig? Så deltag på dette Fascial Flow® Forløb 😊

Fascial Flow® er en levende bevægelsesform, som tilbyder en rigdom af forskellige bindevævsbevægelser – som både kan være blødgørende, styrkende, meditative, dynamiske, blide samt oplevelsesorienteret. Fascial Flow® giver bl.a. friere bevægelighed, styrket integritet – samt øget velvære, sanselighed og liv.

Bindevævsbevægelserne vitaliserer og smidiggør bindevævet, samt regulerer og stabiliserer kroppen og nervesystemet – på kroppens egne præmisser.

Fascial Flow® og bindevævsbevægelser gør en forskel – såvel fysisk, psykisk, mental og energimæssigt!

Forskningen og erfaringen viser at regelmæssig træning af bindevævet, kan få stivnet bindevæv til igen at blive væskefyldt, og dermed genvinde sin elasticitet og funktion.
Hvis du allerede har deltaget på Fascial Flow® Forløb – er det derfor en fordel at fortsætte din træning af bindevævet for at få optimal og vedvarende virkning. Præcis som man vedligeholder anden træning som eks. yoga, dans, svømning, fitness osv.  

Indhold:

  • Du vil prøve forskellige former for bindevævsbevægelser: "Strukturelle bevægelser", som bl.a. opbygger og styrker kropsholdning samt bevægelighed indefra. "Selvudforskende bevægelser", hvor jeg guider dig i gang, hvorefter du selv giver plads og liv til kroppens egne intuitive bevægelser, hvilket bl.a. afbalancerer nervesystemet.
  • I løbet af en session vil der først være nogle "strukturelle bevægelser", hvor vi efter hver bevægelse mærker, hvad der er vækket og sætter ord på det. Efterfølgende vil der være et mere stille sammenhængende fordybende forløb med flere selvudforskende bevægelser uden deling af oplevelser, men hvor jeg selvfølgelig guider undervejs – og der også altid vil være mulighed for at spørge mig. Til sidst i timen kan man så hver især sætte ord på sin oplevelse.
  • Forløbet giver dig mulighed for at prøve både flere forskellige Fascial Flow® bevægelser – og samtidig også prøve de samme bevægelser flere gange, så du lærer dem at kende, og kan fordybe dig i dem.
  • Du vil blive introduceret til forskellige principper, som er en form for opmærksomhed/bevidsthed som integreres sammen med bevægelserne.
  • Du kommer til at bruge flere forskellige redskaber – eks. sten, træstokke, forskellige bolde, elastikker, stole.
  • Der tages hele tiden udgangspunkt i egen krop og ressourcer – og der er god mulighed for at regulere og tilpasse bindevævsbevægelserne, hvis man har skader eller fysiske udfordringer.

Læs mere om Fascial Flow® her på www.bodysource.dk

Fascial Flow® er for dig, der f.eks.:

  • Har brug for at lindre fysisk smerte og/eller psykisk betingede spændinger.
  • Ønsker større mobilitet, mere lethed og friere bevægelighed.
  • Har brug for at regulere nervesystemet og stress – samt at få ro i krop og hoved.
  • Ønsker øget sanselighed og større kropsbevidsthed.
  • Kan lide kreative, udforskende og nydelsesfuld bevægelse – uden præstationsfokus.

Læs et par tidligere deltageres oplevelse af Fascial Flow® og undervisningen

  • "Fascial Flow® kan varmt anbefales. Det er som et opbyggende frikvarter med mulighed for at mærke sig selv, finde ro og få fornyet energi." Anette M.
  • "Plads til den enkelte, til at være den, man er; rum til at mærke liv og at kunne rumme, det der er." Elisabeth
  • ”Jeg føler mig set, når Susanne underviser. Dygtig menneskeligt og fagligt.” Eva
  • "Jeg har nydt at komme og har fundet ro, nærvær, fordybelse og fornyede kropssansninger." Annette H.
  • "Små, blide bevægelser, der blev udført i kort tid, gjorde en stor forskel i kvaliteten af ​​bevægelsen bagefter." Kathy

Det vil glæde mig også at dele Fascial Flow® med DIG 🙂

Information & tilmelding

  • Antal gange: Du kan vælge at tilmelde dig "1 forløb af 6 gange med start d. 13/1". Eller få rabat ved at tilmelde dig "2 forløb af hver 6 gange (ialt 12 gange) med start 13/1"!
  • 1 forløb/6 torsdage kl. 16.00-18.00 (Pris: 1.350): 13/1+ 20/1 + 27/1 + 3/2 + 10/2 + 17/2.
  • 2 forløb (a´hver 6 torsdage)/12 gange ialt kl. 16.00-18.00 (Pris: 2.520): 13/1+ 20/1 + 27/1 + 3/2 + 10/2 + 17/2 + 3/3 + 10/3 + 17/3 + 24/3 + 31/3 + 7/4.
  • Drop-In-pris: 260 kr./gang hvis du tilmelder dig en session af gangen. ELLER 240 kr./gang, hvis du tilmelder dig og betaler for flere sessioner på én gang.
    OBS! Hvis du ønsker at tilmelde dig alle resterende 5 gange af forløbet er prisen 1.150 kr.
  • Evt. ledige pladser på forløbene: Vil evt. blive tilbudt som Drop-in eller klippekort – i første omgang til deltagere, som tidligere har prøvet Fascial Flow®!
  • Undervisningssted: Studio 51, Himmelev Bygade 51, 4000 Roskilde.
  • Tilmelding via mail: Send mail til Susanne på info@bodysource.dk - og skriv også dit telefonnummer!
  • Betaling: Afvent mail (fra Susanne) med bekræftelse på, at der fortsat er plads. Susanne sender derefter mail med betalingsinformationer til dig – og du er så sikret din plads, når du har betalt! Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail fra Susanne! Pengene refunderes ikke ved evt. afmelding/afbud!
  • Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, sender Susanne dig mail med yderligere information om påklædning, hvad du skal medbringe m.v.
  • Evt. spørgsmål til: Susanne Laugesen tlf. 22 32 55 01.
  • Restriktioner/Rammer/Retningslinjer i forhold til Corona: Tilpasses gældende restriktioner!
    - Meld afbud/mød ikke op, hvis du har tegn på Corona! Hvis du er i tvivl, lad dig teste! Symptomer kan være: feber, forkølelse, tør hoste, ondt i halsen, hovedpine, øjenkatar, ømhed i muskler, tab af smags- og lugtesans, træthed, diarré, kvalme, opkast, vejrtrækningsproblemer (som du ikke plejer at have).
    - Sprit/vask hænder ved ankomst.
    - Hold passende afstand, som vi alle sammen kender det.
    - Brug mundbind/visir ved ankomst, afgang og når vi bevæger os rundt i lokalet – men ikke når du opholder dig på egen måtte/plads!
    - Coronapas fremvises ved ankomst, og kan være følgende: Færdigvaccineret; negativ PCR-test max. 72 timer; negativ Kviktest max. 48 timer; positiv PCR-test mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
    - Nys/host i ærmet eller papir osv.
    - Såfremt der udmeldes yderligere officielle Corona-restriktioner, implementeres de på forløbet.

Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv, din krop og dig selv gennem blide bevægelser?

Så er Fascial Flow® noget for dig – og jeg vil glæde mig til at dele Fascial Flow® med DIG 🙂

Tidspunkt

Januar 13 (Torsdag) 16:00 - Februar 17 (Torsdag) 18:00

Der er lukket for kommentarer.


apartmentenvelopephone-handsetcrossmenuchevron-down
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram