This is a repeating eventapril 14, 2021 17:00
Fascial Flow® Online
07apr17:0018:30Fascial Flow® Online17:00 - 18:30 KategoriFascial Flow
Detaljer
Vil du prøve Fascial Flow® Online? Så fortsætter jeg min online-undervisning onsdage kl. 17.00-18.30 – hvor du kan tilmelde dig de gange, du ønsker!
Detaljer
Vil du prøve Fascial Flow® Online?
Så fortsætter jeg min online-undervisning onsdage kl. 17.00-18.30 – hvor du kan tilmelde dig de gange, du ønsker!
Savner du inspiration til bevægelse, indre kontakt, ro og nærvær?
Så deltag i Fascial Flow® Online sammen med mig!
Min online-undervisningen er kommet fint i gang i marts – og jeg har fået flere gode tilbagemeldinger. Så da mine almindelige hold med fysisk fremmøde fortsat er nedlukket til midt i maj – så har du stadig mulighed for at prøve Fascial Flow® Online sammen med mig.
Undervisningstiden er nu forlænget til 1½ time.
Fascial Flow® og bindevævsbevægelser gør en forskel – såvel fysisk, psykisk, mental og energimæssigt!
Så der er masser af gode grunde til at prøve Fascial Flow® 🙂
Fascial Flow® er en levende bevægelsesform, som tilbyder en rigdom af forskellige bindevævsbevægelser – som både kan være blødgørende, styrkende, meditative, dynamiske, blide samt oplevelsesorienteret.
Læs mere om Fascial Flow® her på bodysource.dk
Indhold
- Du vil blive guidet i bindevævsbevægelser: "Præcise instruerede strukturelle bevægelser", som bl.a. opbygger og styrker kropsholdning samt bevægelighed indefra. "Selvudforskende bevægelser", hvor jeg guider dig i gang, hvorefter du selv giver plads og liv til kroppens egne intuitive bevægelser, hvilket bl.a. afbalancerer nervesystemet.
- Du vil blive introduceret til forskellige principper, som er en form for opmærksomhed/bevidsthed som integreres sammen med bevægelserne.
- Selvom det er online, lægger jeg vægt på kontakten mellem jer som deltagere og mig som underviser. Jeg ønsker derfor, at vi hilser på hinanden ved opstart – og undervejs vil jeg ind imellem spørge ind til, hvad I mærker og hvordan I oplevede bevægelsen/øvelsen/sekvensen (lige som i en almindelige undervisning med fysisk fremmøde) – og til sidst vil der være en lille opsamling og et fælles farvel og tak. Det betyder så også, at I har jeres kamera på hele vejen igennem! Når selve undervisningen forløber, vil jeg fremhæve mit billede, så I kun ser mit billede. Jeres lyd skal være slukket, imens jeg guider bevægelserne, da det ellers kan forstyrre lydkvaliteten for alle. Men du vil have mulighed for at slå lyden til og stille spørgsmål til bevægelsen/øvelsen, hvis der er noget, som du er i tvivl om.
- Antal gange: Jeg har planlagt 5-7 gange alt efter, om der bliver genåbnet for fysisk fremmøde d. 6/5 eller 21/5. Du kan tilmelde dig en eller flere gange, som passer dig. Hvis du tilmelder dig alle gangene, får du rabat. For at lære Fascial Flow© bedre at kende, anbefaler jeg dog flere gange.
Rammer: Teknik og hvad du skal bruge
- Undervisningen vil foregå via Microsoft Teams (som er noget a la Zoom). Du kan tilgå undervisningen via app eller browser. Gratis app kan downloades her: https://www.microsoft.com/da-dk/microsoft-teams/download-app Hvis du ikke kender Teams i forvejen – vil jeg anbefale, at du downloader den nogle dage i forvejen og prøver det af inden selve sessionen. Ønsker du ikke at downloade appen, men at deltage via browser, skal du, når du logger på med det fremsendte link vælge den boks/mulighed, der hedder ”Fortsæt i denne browser. Download eller installation er ikke påkrævet”.
- Plads/Rum: Du skal bruge ca. 4 m2.Vi kommer til at lave forskellige bevægelser – såvel stående, siddende og liggende. Vær et sted, hvor du kan have dit eget space og ikke bliver forstyrret.
- 1 tilgængelig væg så du kan: Ligge (med fødder/ben mod væggen) + Stå ved væggen med front og/eller siden mod væggen + Sidde med ryggen op ad væggen – samtidig med at du kan se min guidning.
- 1 spisebordsstol uden armlæn – eller en stabil klapsammenstol.
- 2 knæstrømper og 2 halvstore runde sten (ca. 1 håndfuld).
- 1 underlag/måtte at ligge på.
- 1 tæppe
- Påklædning: Hav tøj på, så du kan bevæge dig frit.
Information & tilmelding
- Onsdage: 7/4 + 14/4 + 21/4 + 28/4 + 5/5 – samt evt. 12/5 + 19/5 hvis genåbning først er 21/5!
- Kl. 17.00-18.30: Der åbnes for at logge på kl. 16.50. Så er der tid til at lande, og sikre dig at din teknik med kamera, lyd osv. fungerer – inden selve undervisningen går i gang kl. 17.00! OBS! Efter kl. 17.00 bliver der ikke mulighed for at logge på!
- Intro-Pris: 130 kr. pr. gang. Eller 120 kr./gang, hvis du betaler for alle 5 gange samtidig, dvs. 600 kr. ialt – så får du en rabat 50 kr.
- Tilmelding via mail: Send mail til Susanne på info@bodysource.dk, med dit tlf.nr. og de datoer, du ønsker at deltage. Du kan også tilmelde dig fra gang til gang – dog senest dagen før kl. 17.00!
- Betaling senest dagen før kl. 17.00: Konto nr. 2280-2551813943 eller Mobilepay 58159 (ej mit tlf.nr.!). Pengene refunderes IKKE ved evt. afbud!
- Adgang til Online-undervisningen: Når du har betalt, modtager du dagen før undervisningen mail med link til Microsoft Teams, som giver dig adgang til undervisningen.
- Evt. spørgsmål til: Susanne Laugesen tlf. 22 32 55 01.
Læs et par tidligere deltageres oplevelse af Fascial Flow® og undervisningen
- ”Jeg oplevede stor grad af mulighed for fordybelse og nærvær. Virkningen af bevægelserne varede flere dage.” Eva
- ”Jeg kan godt lide de rolige blide bevægelser af kroppen. Det giver fred, ro og nærvær i hovedet og en fantastisk afslappet følelse i hele kroppen.” Anette
- "Det er den bedste kropstræning, jeg har mødt i mange år!" Dorthe
- "Små, blide bevægelser, der blev udført i kort tid, gjorde en stor forskel i kvaliteten af bevægelsen bagefter." Kathy
Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv, din krop og dig selv gennem blide bevægelser – samt at bevæge dig ind i Fascial Flow® Online-universet sammen med mig?
Så vil jeg glæde mig til at se dig online og at dele Fascial Flow® med dig 🙂
Tidspunkt
(Onsdag) 17:00 - 18:30
Der er lukket for kommentarer.