Gå-meditation starter onsdag 3/7

03jul17:0018:30Gå-meditation starter onsdag 3/717:00 - 18:30 KategoriGå-meditation

Detaljer

Stress af og lad op med Gå-meditation i Boserup Skov!

Naturen har stor betydning for vores mentale sundhed!

Der har gennem det sidste år været meget fokus på, hvordan naturen gavner vores mentale og fysiske sundhed.
Blandt andet har DR sendt 2 udsendelser ”6 dage til zen”, om 6 unge med forskellige udfordringer på tur i den Bornholmske natur. Samt ”Naturen og vores sind”, med Dronning Mary, tv-lægen Peter Qvortrup samt 3 personer, som oplever den gavnlige virkning af naturen.

Personligt har naturen betydet meget for mig, siden jeg var barn og jeg blev som teenager bevidst om, at jeg ”havde brug for naturen”.

Derfor har jeg også lavet ”Guidede Gå-Meditationer” i Boserup skov siden 2009 – ja, nu faktisk 15 år – så ligefrem et jubilæumsår i år 😊
Så der vil i løbet af sommeren også komme lidt andre indslag end min sædvanlige Gå-Meditation.
Så hold øje med turene og kalenderen 😉

Sommerens første Gå-meditation i Boserup Skov starter Onsdag 3/7 kl. 17.00-18.30!

Har du lyst til at koble fra til guidet Gå-meditation, hvor du bliver næret af naturen – og kan opnå mere ro, indre nærvær og ny energi?
Så tag med til guidet Gå-meditation onsdag d. 3/7 og de kommende måneder!
Denne første tur er sidst på eftermiddagen – men der vil også i løbet af sæsonen komme formiddags- og aftenture! Så tilmeld dig ”Nyhedsbrevet – og kryds af i Gå-meditation” for at få direkte besked om de kommende ture – læs længere nede!

Udbytte af Gå-meditation i Naturen:      Velvære      Ro      Åndedrættet      Væren      Balance      Kropsbevidsthed      Fred      Vitalitet  
Gå-meditation er en måde at være til stede i Nuet! Din opmærksomhed på åndedrættet, skridtene og din rytme øges – og skaber indre samklang, ro og balance. Sanserne stimuleres af naturens dufte, lyde, skønhed samt vind og vejr.
Der er efterhånden masser af forskning, som dokumenterer naturens gavnlige virkning på helbredet såvel fysisk, mentalt og psykisk. Blandt andet kan man forebygge og nedsætte stress, ligesom det kan have en beroligende virkning ift. angst og depression – og give en bedre søvn samt øge ens trivsel. Naturen kan også have en positiv indvirkning på eks.  kroniske sygdomme, diabetes, hjertekar-sygdomme m.a.
Så der er efterhånden mange kommuner og sundhedscentre, som henviser til forløb (eks. naturterapi) i naturen i forbindelse med stress, depression og afvænning.

Læs mere om min Gå-Meditation og den gode virkning af naturen her på siden med Gå-Meditation!

Birte’s oplevelse med Gå-meditation: Jeg vil stærkt anbefale Gå-meditation. Når man finder rytmen mellem åndedrag og bevægelse, opnår man en indre fred som er uovertræffeligt. Man får mulighed for at skaffe alt tankemylder væk og blive ’tanketom’ efter endt gåtur i skoven. Her får man mulighed for at oplade sine energier igen.”

Praktisk info!

* Indhold
- Turen startes med kort intro om Gå-meditation, hvor der er fokus på åndedrættet, kroppen og skridtene. Sommetider vil der være små opmærksomheds-øvelser – eks. i forhold til naturen, vores sanser eller andet. Undervejs har vi en kort pause.
- Meditation handler bl.a. om at vende opmærksomheden indad, komme i bedre kontakt med sig selv og naturen – samt at skabe balance mellem krop, sjæl og sind! Derfor går vi i stilhed, så det er ikke en gåtur med hyggesnak😉 Det er dog helt op til dig, om du ønsker at snakke i pausen!

* Vi mødes onsdag d. 3/7 på Boserup Skovens 1. Parkeringsplads ved Skovly, Boserupvej 78-88, når du kommer inde fra Roskilde:
- Det ligger over for rødt bjælkehus nr. 81.
- Se kortet her på siden med Gå-Meditation!

* Tilmelding til onsdag d. 3/7 kl. 17.00-18.30:  SMS 22 32 55 01 senest onsdag 3/7 kl. 14.00!
- Der er plads til 8 personer efter "først-til-mølle-princippet"!
- Tilmelding og betaling er bindende!
- Der skal være mindst 2 tilmeldinger kl. 14.00, for at det bliver gennemført! Hvis det bliver aflyst, får du besked på sms mellem kl. 14.00-14.30. (Du er velkommen til at prøve at tilmelde dig efter kl. 14.00. Men det er kl. 14.00, jeg tager stilling til, om der er nok tilmeldinger).
- Evt. afbud: Skal ske senest kl. 14.00! Man hæfter dog fortsat for fuld betaling!
- Evt. spørgsmål: Kontakt Susanne på mail info@bodysource.dk eller mobil 22 32 55 01. Obs! Jeg er ikke at træffe fra lørdag 22/6 kl. 14 t.o.m. søndag 30/6"!

* Tilmelding til onsdag d. 3/7 kl. 17.00-18.30:  SMS 22 32 55 01 senest onsdag 3/7 kl. 14.00!
- Der er 8 pladser efter "først-til-mølle-princippet"!
- Tilmelding og betaling er bindende!
- Der skal være mindst 2 tilmeldinger kl. 14.00, for at det bliver gennemført! Hvis det bliver aflyst, får du besked på sms mellem kl. 14.00-14.30.
- Evt. afbud fra din side: Skal ske senest kl. 14.00! Man hæfter dog fortsat for fuld betaling!
- Evt. spørgsmål: Kontakt Susanne på mail info@bodysource.dk eller mobil 22 32 55 01.
- Obs! Jeg er ikke at træffe fra lørdag 22/6 kl. 14 t.o.m. søndag 30/6"! Jeg svarer/bekræfter indkomne tilmeldinger mandag d. 1/7! Pladserne fordeles i den rækkefølge, som tilmeldingerne er indkommet på sms i denne periode.

* Betaling: Kr. 125 kr. som betales på firma-mobilepay nr. 58159 ved ankomst:
- Hvis ikke du har mobilepay, så betal kontant – kun lige penge!
- OBS! Ved afbud eller udeblivelse, hæfter man for fuld betaling – ved betaling til firmamobilepay nr. 58159!

* Klæd dig efter vejret:
- Godt fodtøj, evt. regntøj, tag varmt tøj på/med.
- Selv når det er regnvejr, er det skønt at gå – og kan endda sommetider forstærke det meditative flow – så lad dig ikke afskrække – vær åben for det naturen byder os!

* Medbring:
- Evt. lille underlag at sidde på.
- Vandflaske.
- Nogle har erfaring med, at myggespray er en god ting 😉
- OBS! Det er bedst for dig ikke at bære noget i hænderne, så dine bevægelser er mere frie!

* Ønsker du at modtage besked om de kommende ture?
- Så tilmeld dig til "nyhedsbrevet" og kryds af i "Gå-meditation” eller send mig en mail med dit fulde navn og telefonnummer.
- Når du er tilmeldt den "særskilte mailliste/nyhedsbrev med Gå-Meditation", modtager du fra gang til gang en mail med konkrete oplysninger om dato/tidspunkt, samt på hvilke af Boserup Skovens p-pladser vi mødes!
- Der er ligeledes tilmelding fra gang til gang, og du er derfor ikke bundet til at deltage, selvom du modtager mail – dvs. du tilmelder dig blot, når det passer dig!
- Nye datoer annonceres løbende – så hold øje med din mail med nye ture eller her på siden www.bodysource.dk eller på facebook.
- Der kommer løbende nye datoer for juli og august.

Se her interview med mig på Roskilde TV's youtubekanal om Gå-meditation: https://www.youtube.com/watch?v=02mQmqRW9_0

Kom med ud og nyd naturen og mærk selv dens gavnlige virkning – stresse af og lad op på samme tid!

Jeg glæder mig til at dele denne skønne form for stille samvær, ”væren” og mindfulness med dig.

Tidspunkt

(Onsdag) 17:00 - 18:30

Der er lukket for kommentarer.


apartmentenvelopephone-handsetcrossmenuchevron-down
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram