Intro-workshop: Fascial Flow®

05apr18:3020:30Intro-workshop: Fascial Flow®18:30 - 20:30 KategoriFascial Flow

Detaljer

Vil du prøve Fascial Flow® - Bindevævsbevægelser?

Så kom til Intro-workshop i Roskilde/Himmelev tirsdag 5/4 kl. 18.30-20.30!

Fascial Flow® er en blid og levende bevægelsesform, der vitaliserer og smidiggør bindevævet, samt regulerer og stabiliserer kroppen og nervesystemet – på kroppens egne præmisser. Fascial Flow® giver bl.a. friere bevægelighed, styrket integritet – samt øget velvære, sanselighed og liv.

Tidligere deltager udtrykker: "Fascial Flow® er en dejlig mulighed for fordybelse i sig selv - mindsker uro og stress - og giver glæde og veltilpashed."

Så der er masser af gode grunde til at prøve og/eller starte på et Fascial Flow® Forløb 🙂

21. April starter jeg 2 nye Fascial Flow® Forløb - et eftermiddagsforløb og et aftenforløb - begge dage torsdag. De er allerede annonceret her på siden! Eftersom det kun er på denne Intro-workshop, at jeg holder oplæg om Fascial Flow® og bindevævet, vil det være en stor fordel at have deltaget på denne Intro-workshop, såfremt at du ønsker at deltage på et Fascial Flow® Forløb - således at du har hørt om principperne i Fascial Flow® og har prøvet det før. Bemærk: Når du deltager på denne Intro-workshop, fratrækkes beløbet på 150 kr. ved tilmelding til efterfølgende forløb 🙂

Indhold:
På denne Intro-workshop fortæller jeg først lidt om, hvad Fascial Flow® og bindevævet er. Efterfølgende vil du få din egen oplevelse af Fascial Flow® - når jeg guider dig igennem forskellige Fascial Flow® bevægelser, hvor vi bruger forskellige redskaber. Du vil komme til at prøve både "strukturelle instruerede bevægelser" - samt mere "kreative selvudforskende bevægelser".
Intro-workshoppen er for dig, som er interesseret i at opleve Fascial Flow® og/eller overvejer et forløb.

”Susanne er en dygtig underviser. Det mærkes tydeligt, at hun har mange års undervisningserfaring, og er vant til at få en gruppe af forskellige mennesker til at føle sig godt tilpas.” (tidligere deltager)

Information & tilmelding:
• Intro-pris:
150 kr. (normalpris ca. 265 kr. for 2 timers workshop)
• Tilmelding via mail: Send mail til Susanne på info@bodysource.dk
8 pladser efter "først til mølle princippet"!
• Betaling: Afvent mail (fra Susanne) med bekræftelse på, at der fortsat er plads. Susanne sender derefter mail med betalingsinformationer til dig - og du er så sikret din plads, når du har betalt! Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail fra Susanne! Pengene refunderes ikke ved evt. afmelding!
• Undervisningssted: Studio 51, Himmelev Bygade 51, 4000 Roskilde.
• Medbring: Egen yogamåtte, vandflaske/drikkelse, evt. 1 tæppe.
• Påklædning: Behageligt tøj, som du kan bevæge dig i - gerne flere lag på lag - også varmt tøj, da bevægelserne foregår i meget roligt tempo.
• Retningslinjer i forhold til Covid19 - Bedes læses ved tilmelding - Tak 🙂
- Der er pt. ingen officielle corona-restriktioner.
- Så det vil være op til den enkelte, om man vil bruge mundbind/skærm!
- Vi følger fortsat de retningslinjer, som er med til at begrænse smitten: Holder passende afstand, spritter/vasker hænder, hoster/nyser i ærmet, melder afbud hvis man har corona eller symptomer på det.

• Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, sender Susanne dig mail med yderligere information om workshoppen.
• Evt. spørgsmål til: Susanne tlf. 22 32 55 01.

Læs mere om Fascial Flow® her på siden!

Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv og din krop gennem blide bevægelser?

Så er Fascial Flow® noget for dig - og jeg vil glæde mig til at dele Fascial Flow® med dig 🙂

Tidspunkt

(Tirsdag) 18:30 - 20:30

Der er lukket for kommentarer.


apartmentenvelopephone-handsetcrossmenuchevron-down
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram